Lad ikke din angst sætte sig kronisk

Du vågner en herlig forårsdag.

Vejret er godt, solen skinner på dig, og et smil breder sig over dine læber over dagens oplevelser, udfordringer og andet, som du ser frem til at give dig i kast med.

Men før dine fødder når at ramme gulvet foran sengen, mærker du en islende kulde, selvom det er en varm dag. Hårene rejser sig på din krop, som var du ved at se den mest uhyggelige og virkelighedstro gyserfilm i verden.

Du er som lammet i din seng, ræd, forskrækket og konstant i alarmberedskab for, hvad der skal ske lige om lidt – lige nu faktisk.

Dine sanser må narre dig, for alt er jo helt fint.
Dagen er flot og indbydende, og du har lagt gode planer for dagen, men alligevel er det som om, at alle dine følelser bare peger i retning af denne ene fornemmelse: du har angst.

Hvad der lige er beskrevet her, er en gengivet oplevelse fra en person, der har oplevet angst symptomer. Dine kan være anderledes, hvis du selv lider af kronisk angst eller oplever angstanfald, men gennemgående fornemmes det som en oplevelse af intensivering af en følelse, der ikke umiddelbart har grobund i den situation, man befinder sig i.

Nogle mennesker lærer via terapi og andet at identificere, hvornår disse angst symptomer begynder at melde sig, så vedkommende kan komme dem til livs, før de sætter sig – lidt ligesom ved at komme krampe i benet i forkøbet.

Så har de nogle mekanismer, værktøjer og mantra, de siger og bruger for at skabe ro i kroppen og eventuelt fjerne sig fra den situation, de befinder sig i, så de kan finde ro og hvile i nogle afslappende omgivelser.

Selvom det kan lyde som en populær-sygdom at leve med angst, så er det ikke noget, man skal grine ad, da det kan være invaliderende at lide af angst.

Derfor skal du bliver god til at genkende angst symptomer på samme måde, som du lærer at redde liv – her er der bare tale om dit eget liv.

Anders Lundtang Hansen